Author Topic: Julian Assange: Danmark har en politisk it-fange  (Read 1794 times)

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Offline Signhilde

  • Moderator
  • *
  • Posts: 887
  • Gender: Female
Julian Assange: Danmark har en politisk it-fange
« on: December 05, 2013, 14:00:32 PM »
»
http://www.computerworld.dk/art/229205/julian-assange-danmark-har-en-politisk-it-fange
 
Julian Assange:Danmark har en politisk it-fange
 
Forsvarer: Den er helt gal
 
I en erklæring på Wikileaks side beskylder Wikileaks-stifterJulian Assange Danmark og Sverige for at have taget en politisk fange.

Det drejer sig om den hovedmistænkte tophacker i danmarkshistoriens største hackersag - og stifter af fildelingstjenesten Pirate Bay - Gottfrid Svartholm med kodenavnet "Anakata".

I forbindelse med udleveringen fra Sverige til Danmark har Jullian Assange udsendt en erklæring.


"Det er på tide, at nogen sigerdet, som det er: Gottfrid Svartholm Warg eren politisk fange, og Sverige er med dets behandling af ham væk fra verdenskortet over anstændige nationer," skriver Julian Assange.

Jullian Assange peger på, at Gottfrid Svartholm altid har arbejdet ideologisk og peger på, at han arbejdede utrætteligt på at hjælpe Wikileaks med at afsløre "slagtning af civile i Irak med en amerikanskmilitær helikopter".

 
Tusinder af cyberkriminelle
For Gottfrid Svartholm var ansvarlig for en vigtig del af Wikileaks' infrastruktur, oplyser Julian Assange.

 
"Der er tusindvis af påståedecyberkriminelle, men i stedet forat håndtere deres sager ser vi enorme
ressourcer dirigeret af densvenske stat til at smadre Gottfrid," skriver Jullian Assange.

Han opremser en stribe hændelser, herunder hvordan Sverige hentede Gottfrid Svartholm ud af Cambodia ved hjælp af det svenske efterretningsvæsen SÄPO.

 
"..hans måneder i isolation i Sverige,
og nu hans uretmæssigeud levering til Danmark - for et forhold, han var frikendt for"lyder svadaen fra Julian Assange, der selv befinder sig på en ambassade i London.

Lige nu sidder Gottfrid Svartholm varetægtsfængslet i arresten på Københavns Politigård, mistænkt for et omfattende hackerangreb imod CSC.

Her blev der blottet data fra blandt andet politiets Schengen-system, der indeholder oplysninger om efterlyste personer.

Gottfrid Svartholm risikerer op til seks års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Gottfrids Svartholm danske forsvarer er stærkt utilfreds med de forhold, den mistænkte er blevet underlagt.

"Det er normalt, at han er underlagt brev- og besøgskontrol," siger advokat for Luise Høj til Computerworld.

Det betyder i praksis, at hvis hans mor skal på besøg, vil det ske med en tolk og en politibetjent til stede.

Men forsvareren raser over anbringelsen i politigårdens arrest.

"Det må simpelthen være en misforståelse hos politiet," siger hun, tydeligt oprevet over hendes klients forhold.

"Der er minimale aktivitetsmuligheder i Arrestgården. Han kan kun komme ud én time hver dag," siger hun.

Samtidig er han blevet nægtet at få bøger med ind i cellen, som han havde i Sverige, oplyser hun.

Nægtet Playstation
Dertil kommer, at han faktisk heller ikke må tage sin Playstation med ind i cellen.

"De andre fanger i Arrestgården kan leje en Playstation. Det har Gottfrid Svartholm fået nej til," siger hun.

Hun arbejder på at få afklaret, hvorvidt der vitterligt er tale om en misforståelse i forbindelse med hans anbringelse i arresten og ikke andre steder.

I første omgang er han varetægtsfængslet frem til 18. december, mistænkt for blandt andet have downloadet data fra de følsomme registre og pillet ved en konfigurationsfil.