Author Topic: Brændstof fossede ud af vingen på Dreamliner-fly  (Read 2597 times)

0 Members and 1 Guest are viewing this topic.

Offline Signhilde

  • Moderator
  • *
  • Posts: 887
  • Gender: Female
Brændstof fossede ud af vingen på Dreamliner-fly
« on: January 20, 2014, 14:11:46 PM »
Brændstof fossede ud af vingen på Dreamliner-fly
http://ing.dk/artikel/braendstof-fossede-ud-af-vingen-paa-dreamliner-fly-165732

Endnu en gang strandede passagerer hos norske Norwegian på grund af et Dreamliner-fly, denne gang fordi det lækkede brændstof ud på startbanen i Bangkok.
Af Henrik Nordstrøm Mortensen 20. jan 2014 kl. 07:18

285 flypassagerer fik lidt af et chok, da de søndag skulle lette fra Bangkok med retning mod Norge. Det Boeing 787 Dreamliner-fly fra Norwegian, som de sad i, begyndte pludselig at lække brændstof midt på startbanen. Det skriver norske Nordlys.no.

En af passagererne om bord var dog så hurtig at fange episoden på video, som du finder et link til under denne artikel. Brændstof-lækket betød, at flyvningen mellem Bangkok og Oslo blev forsinket 19 timer. Dog skulle evakueringen i Bangkok lufthavn være foregået uden den store dramatik, skriver Nordlys.no.
Det var en stribe passagerer i flyets højre side, som pludselig kunne lugte 'benzin' i kabinen, hvorefter personalet og dernæst piloterne blev underrettet. Men da flere af passagererne begyndt at tage billeder af brændstoffet fossende ud af vingen, bad kabinepersonalet dem om at slette billederne, beretter Nordlys.no.
 Billede taget fra den video, som en passager på flyet optog.

Lasse Hagerupsen, der er norsk bankdirektør var med om bord, siger:
»Vi blev bedt om at slette de billeder, vi måtte have taget med vores mobiltelefoner.«

En anden af passagererne om bord, Ann Kristin Balto, fik sig også lidt af en forskrækkelse. Hun er dog ganske godt tilfreds med Norwegians service.
»Så snart flyet blev aflyst, blev vi betjent ganske fint. Men Norwegian har ikke aftaler med andre flyselskaber i forbindelse med aflysninger af egne fly. Det skaber problemer,« fortæller Ann Kristin Balto til norske Nordlys.no.
Angiveligt er det en fejl i en ventil i flyets vinge, der fik brændstoffet til at fosse ud på kørebanen i Bangkoks lufthavn. Derudover er Norwegian ganske sparsom med oplysninger i sagen. Det norske lavprisselskab slår dog fast, at det ikke er firmapolitik at bede passagerer om at slette eventuelle billeder af den type episoder.

Flere problemer
Norwegian har haft store problemer med sine Dreamliner-fly, som selskabet står til at få leveret otte styk af. I september måtte Norwegian pille et af flyene ud af drift, og det strandede derfor netop i Bangkok på grund af problemer med de hydrauliske pumper.

Også andre flyselskaber har oplevet tekniske vanskeligheder, som begyndte med Dreamliners lithium-ion-batterier. Problemerne gjorde, at flyet var helt groundet en periode, mens batteripakken blev designet om.
Alligevel måtte Japan Airlines i sidste uge holde en Dreamliner på jorden på grund af problemer med flyets lithium-ion-batterier. Ifølge flyselskabet opdagede en mekaniker røg uden for et vindue i cockpittet, kort før flyet skulle lette fra Tokyo. En inspektion afslørede, at en ventil i en af batteriets otte celler var blevet aktiveret og havde sprøjtet væske ind i den container, cellerne er pakket ind i. Ventilerne er designet til at reagere på overtryk i cellerne.
Du kan se videoen med brændstoffer fossende ud af Dreamliner-flyets vinge i Bangkok gennem på dette link.
1
inShare
Kilde Nordlys.no
Fly